Ombygning og renovering

Ønsker i at renovere eller bygge jeres bolig om?

Overvejer i en ombygning af jeres bolig, er det vigtigt, at i tænker langsigtet og i helheder. Er det for eksempel alligevel ved at være tid til at få skiftet taget, så kan du spare penge ved at tænke dette element ind i din ombygning eller omvendt.

Det er samtidig en enestående mulighed for at gentænke boligen, de kernefunktioner der drømmes om, og den nye karakter det er muligt at puste i boligen, når der kan tænkes nyt.

Samtidig er det vigtigt, at du rådfører dig med en ekspert inden ombygningen igangsættes. Der er nemlig en række lovmæssige krav, som skal være på plads inden projektet kan gå i gang. Eksempelvis hvorvidt der skal søges byggetilladelse i den pågældende sag.

Hvor meget skal bygges om?

Der er stor forskel på ombygningsprojekter, og de spænder fra den væltede væg der skal samle et køkkenalrum med stuen, til den store der skal puste nyt liv i en ældre bolig.

Ofte vil nogle timers arkitektrådgivning, kunne klarlægge omfanget af den mindre ombygning, og give et nyt syn på mulighederne og vejen frem mod mål. Det kan også give et nødvendigt overblik i forhold til, hvor vidt der skal en ingeniør ind og lave statiske beregninger, og hvad den videre proces er i forhold til lovgivning, evt. lokalplaner/kommuneplaner o.a.

Det er under alle omstændigheder, en fordel at have en rådgiver at tale et projekt igennem med, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op senere i forløbet.

Ved det større projekt der skal åbne huset op på ny, og give plads til et helt nyt sæt ønsker og drømme, er det vigtigt at opstarten bliver god. Der kan spares meget på både den økonomiske og den personlige konto, ved at det er de rigtige løsninger der bliver fundet fra start, og at i hurtigt kan danne jer et klart billede af det som i skal have bygget.

Arkitektrådgivning på byggeprojekter

Arkitektrådgivning kan hjælpe jer med at afdække de mange rumlige muligheder, og æstetiske potentialer som et ombygningsprojekt indeholder. Det kan mærkes i et projekt, om der er tænkt over de bedst mulige forhold omkring rumforløb, fleksible funktioner, udsigt til omgivelserne, optimalt lysindfald og materialesammensætningen for at nævne nogle af de ting der skaber gode rum.

Men den gode rådgivning kommer også i form af at hjælpe med at navigere i de mange love og regler der er på området. Det bør derfor altid anbefales at man finder en rådgiver man har tillid til, og som kan være på jeres side, i de mange faser et byggeprojekt indeholder.

Lovgivning for ombygning

Hvis ikke ombygningen og renoveringen af jeres enfamiliehus, indeholder en udvidelse af boligarealet, kræves der normalt hverken anmeldelse eller byggetilladelse.

Bor du i et fredet eller bevaringsværdigt hus, flerfamiliehus, eller lejlighed, kan der være ansøgningskrav, eller særlige krav der skal overholdes. Her bør der søges råd i forhold til reglerne, da der kan være særlige bestemmelser, som kræver nogle særlige hensyn i forhold til hvad som kan tillades

Din bolig kan også være omfattet af en lokal, del, eller kommuneplan, eller privatretlige tinglyste servitutter på ejendommen, som kan have indvirkning, på hvilke begrænsninger, muligheder og ændringer der må laves.

Priser og den indledende dialog

Hvis i ønsker at holde et indledende møde hos jer, hvor vi kan gennemgå projektet og de muligheder der ligger gemt, kommer vi gerne ud og tager en snak med jer.

Hvis i har yderligere spørgsmål, så kontakt os gerne.

Vi ser vi frem til at høre fra jer.

Kontakt Fællesrum arkitekter